When: 12. Jan 2010 at 00:00 -
Abstract
Geek Night:
Modellér concurrency i Java med Actor modellen - Bliv klogere ved hjælp af Erjang
Taler: Kresten Krab Thorup, Teknisk direktør i Trifork
Tidspunkt: Januar 12, 2010, kl. 16 - 18
Sted: Trifork A/S, Spotorno Alle 4, 2630 Taastrup
Pris: Gratis
Sprog: Dansk
Indhold:
De sidste par måneder har jeg arbejdet på et projekt der går ud på at lave "Erjang", en Java-udgave af Erlang, ligesom JRuby er det for Ruby, og Jython er det for Python.
Nu er det jo efterhånden ikke nogen nyhed, at det er interessant at forstå, hvordan vi på en effektiv og forståelig måde kan udnytte parallelitet. Problemet bliver i disse år bare mere og mere presserende med udviklingen i hardware og i den grad hvormed vi laver store distribuerede systemer med SOA og netværksservices. Erlang har gode bud på disse problemstillinger, og det er ikke bare noget smart nyt teknolog: det har nemlig været i anvendelse i mere end 20 år - i produktion - til at lave netop pålidelige distribuerede systemer.
På dette gå-hjem-møde vil jeg for det første fortælle om to ting:
- Hvordan Erlang har ændret min måde at forstå og tænke om processer og distribuerede systemer, og hvorfor og hvornår Erlang's måde at tackle disse udfordringer på er god.
- Min implementation af Erlang - kaldet Erjang - der oversætter Erlang kode (såkaldt BEAM byte kode) til Java byte kode. Der er mange interessante problemstillinger heri, som bringer os forbi de fleste interessante features i Erlang - fra et Java perspektiv.
Bio:
Kresten har været en bidragyder til adskillige open source-projekter, herunder GCC, GNU Objective-C, GNU kompileret Java, Emacs, og Apache Geronimo / Yoko. Før han kom til Trifork, arbejdede Kresten ved NeXT Software (nu overtaget af Apple), hvor han var ansvarlig for udviklingen af Objective-C compileren, debuggeren, og runtime-systemet. Kresten var i udvalget for JSR-14 (tilføjelse af generiske til Java),.
Senest har Kresten grundlagt open source-projektet Erjang (bemærk J'et der), en virtuel maskine til Erlang kører på Java Virtual Machine.
Registrering:
We're sorry, registration is closed